Så er det endnu engang blevet tid til at tilmelde sig den årlige familieweekend, som er et tilbud om socialt samvær, sparring og sjove aktiviteter for familier med børn fra 0-18 år. Nina og Jannik er igen ledere af weekenden.
 

Familieweekenden finder sted d. 24. – 26. oktober 2025 på Kursuscenter Brogården, Abelonelundvej 40, 5500 Strib, hvor Brohuset endnu en gang danner ramme for vores dejlige weekend.

Pris for deltagelse er: 1000 kr. pr. voksen, 475 pr. barn. 50 kr. for 3. barn og 0 kr. for 4. barn.

Tilmelding senest d. 1. september 2025.

Er der spørgsmål eller andet, I ønsker informationer om, er I velkomne til at skrive til Jannik og Nina på mail: jls@dsi-oxen.dk


Vi glæder os til at se jer.
På gensyn fra Nina og Jannik
 
OBS Betalingskort, som er virksomheds- eller globalt udstedt, vil resultere i et transaktionsgebyr. Alt efter korttype vil dette gebyr variere i størrelse.
Ved MobilePay og faktura er der ingen gebyr.